Nervesystemet stiller kun ét spørgsmål
Når vi møder børn i hverdagen, kan deres adfærd nogle gange virke ulogisk, voldsom eller uhensigtsmæssig.
Men set fra nervesystemets perspektiv giver adfærden ofte rigtig god mening.
For nervesystemet stiller i virkeligheden kun ét spørgsmål:
Er her trygt – eller er her fare?
Hele tiden aflæser nervesystemet omgivelserne gennem sanserne.
Tonefald, kropssprog, stemninger i rummet, relationer, tidligere erfaringer – alt bliver registreret og fortolket.
Ud fra den fortolkning justerer nervesystemet vores tilstand – og dermed også vores adfærd.
Når nervesystemet tolker: Her kan jeg være tryg
Hvis nervesystemet vurderer, at situationen er tryg, kan kroppen falde til ro.
Her bliver det muligt at:
• være afslappet i kroppen
• være nysgerrig og kreativ
• lære nyt
• aflæse andre mennesker
• indgå i relationer
• tænke klart og få nye idéer
Ansigtet er levende, mimikken bevæger sig frit, og vi kan mærke os selv og andre.
Det er også her, børn har de bedste betingelser for at udvikle sig, lege, lære og indgå i fællesskaber.
Når nervesystemet tolker: Her er fare
Hvis nervesystemet derimod vurderer, at situationen er utryg, aktiveres kroppens beskyttelsessystem.
Nervesystemets vigtigste opgave er nemlig at passe på os.
Det betyder ikke nødvendigvis, at adfærden bliver hensigtsmæssig i situationen – men den vil være meningsfuld for nervesystemet.
Beskyttelsesadfærd kan for eksempel være at:
• flygte eller fjerne sig fra situationen
• gå til modangreb eller tage en diskussion
• blive fastlåst og helt stille
• forsøge at udglatte situationen og please andre
Hvilken strategi der aktiveres, afhænger ofte af de erfaringer nervesystemet tidligere har haft med, hvad der bedst beskytter os.
Der er altid en grund til at børn gør som de gør
Når børn reagerer voldsomt, lukker ned eller gør noget, vi som voksne kan beskrive som uhensigtsmæssigt, er det ofte nervesystemets måde at beskytte barnet på.
Barnets nervesystem forsøger ganske enkelt at håndtere en situation, der opleves som utryg.
Når vi ser adfærden gennem dette perspektiv, bliver det lettere at forstå, hvorfor barnet reagerer, som det gør – og hvad barnet egentlig har brug for fra os.
Vores egne nervesystemer er også i spil
Det gælder ikke kun børn.
Vores egne nervesystemer aflæser også konstant omgivelserne.
Og afhængigt af vores erfaringer kan vores reaktioner også blive præget af beskyttelsesstrategier.
Vi kan for eksempel komme til at:
• blive hårdere i vores tone
• trække os fra situationen
• reagere hurtigt og skarpt
• blive mere kontrollerende end vi egentlig ønsker
Ikke fordi vi vil – men fordi vores nervesystem forsøger at skabe tryghed.
Derfor bliver forståelsen af samspillet mellem små og store nervesystemer så vigtig i arbejdet med børn.
Når vi forstår nervesystemet, ændrer det vores blik
Når vi begynder at forstå, hvordan nervesystemet fungerer i relationer, ændrer det ofte vores blik på adfærd.
Vi ser ikke kun handlingen.
Vi bliver nysgerrige på, hvad nervesystemet forsøger at løse.
Og det åbner for nye muligheder i samspillet med børn.
Vil I arbejde med dette i personalegruppen?
Mange institutioner vælger at arbejde videre med nervesystemer i samspil gennem nervesystemfokuserede kompetenceforløb eller pædagogiske dage, hvor vi tager udgangspunkt i jeres egen praksis og de situationer, I møder i hverdagen.
👉 Læs mere her
