Det nye børnesyn
hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen?
Vi er i gang med en kulturændring, hvor vi går fra at ‘Børn skal ses og ikke høres’ til at ‘Børn skal ses, høres og forstås’.
Vi går fra autoritære lydighedsmetoder som straf, belønning og skældud til autonomistøttende metoder, hvor vi følger, støtter og udvikler det enkelte barn.
Det stiller krav til det pædagogiske personales refleksioner, selvforståelse og tilgang til børn.
Vores tilgang og forståelse for børn, har stor betydning for vores adfærd overfor børnene.
Vores adfærd overfor børn, sætter dybe spor i dem nu – og for resten af deres liv,
Det har bla. stor betydning om vi tænker at ‘Børn gør det godt hvis de vil‘- eller Børn gør det godt, hvis de kan‘

Det relationelle børnesyn – barnet i problemer, ikke problembarnet
Vi er samtidig på vej ind i det relationelle børnesyn, hvor vi forstår, at barnets trivsel og adfærd afhænger af relationen; Barnet er ikke problemet – barnet er i problemer.
Det betyder, at den voksne har ansvaret for at skabe en tryg, regulerende og udviklingsstøttende relation, som barnet kan læne sig ind i.
Relationen bliver dermed fundamentet for læring, regulering, samarbejde og social udvikling.
Dette syn kræver en høj grad af selvindsigt, refleksion og bevidsthed hos de voksne:
- Hvordan påvirker jeg relationen?
- Hvordan bliver jeg læst af barnet?
- Hvilken stemning og energi bringer jeg ind i rummet?
- Hvordan støtter jeg barnet i at komme tilbage i balance?
Hvor man i det gamle børnesyn kunne betragte barnet som “problematisk”, forstår vi nu, at barnets reaktioner er signaler – ikke fejl.
Barnets adfærd giver mening, når vi kender barnets historie, udviklingsniveau, emotionelle behov og det samspil, barnet indgår i.
I det relationelle børnesyn er det relationen, der er omdrejningspunktet.
Det er her, udviklingen begynder.
På det pædagogisk oplæg om børnesynets udvikling, kigger vi på hvordan vi bruger det nye børnesyn til at hæve den pædagogiske kvalitet i arbejdet med børn og unge.
På oplægget kigger vi på:
- Historisk udviklingen af børnesynet
- Perspektivskiftet i ’Børn gør det godt, hvis de vil’ – til ’Børn gør det godt, hvis de kan’
- Personalets egen tilgang og selvforståelse
- Skift i voksenrollen fra ’Autoritær’ til ’Autoritet’
- Klarhed over misforståelserne omkring ’Det nye børnesyn’
- Hvordan arbejder vi med det nye relationelle børnesyn i vores praksis

Det pædagogiske oplæg henvender sig til personalet i dagtilbud og skoler
Oplægget veksler imellem oplæg, refleksioner og øvelser, der omsætter viden til konkret hverdagspraksis, med afsæt i jeres pædagogiske hverdag.
Vi kigger indad og udad, sammen med kolleger, imens vi bliver klogere på vores tilgang til børnene og pædagogiske kvalitetsarbejde.
Kontakt Christina Abildgaard for at høre mere om oplæg, indhold og mulighed for at booke her








