Bevidsthed om Nervesystemer i pædagogisk ledelse
3 dages lederseminar om bæredygtig ledelse af mennesker, relationer og arbejdsmiljø
Du leder ikke kun med din faglighed, dine beslutninger og dine ord.
Du leder også fra den tilstand, dit eget nervesystem befinder sig i.
- Hvordan står du tydeligt som leder – uden at blive hård?
- Hvordan bevarer du din empati og nysgerrighed – uden at miste din afgrænsning og dit lederskab?
- Og hvordan passer du på din egen kapacitet, når du hver dag leder mennesker i et arbejdsliv med store relationelle krav?
På dette lederseminar for pædagogiske ledere, kombinerer vi viden om nervesystemet med konkret pædagogisk ledelsespraksis.
Du får indsigt i dine egne reaktionsmønstre og konkrete redskaber til at styrke dit personlige og faglige lederskab.
Nervesystembaseret pædagogisk ledelse er et praksisnært udviklingsforløb for ledere, der f.eks. arbejder i dagtilbud, skoler, plejecentre, døgninstitutioner og lign.
Vi kobler viden om nervesystem, regulering og relationer med konkret ledelsespraksis. Du bliver klogere på din egen nervesystemtilstand, den tilstand du leder fra, og hvordan dit tempo, din kommunikation, din afgrænsning og din måde at møde andre på påvirker relationerne og arbejdsmiljøet omkring dig.
Vi arbejder med, hvordan du kan stå tydeligt og rammesættende og samtidig bevare kontakt, empati og nysgerrighed – også når der opstår modstand, pres og stærke følelser.
Målet er et mere bæredygtigt lederskab: for dig selv, for dine medarbejdere og for de mennesker, jeres organisation er sat i verden for.
Forløbet består af to sammenhængende kursusdage, en praksisperiode med læringsteams og online Q&A samt en afsluttende kursusdag ca. halvanden måned senere.
Lederseminar i København forår 2027 og i Aarhus efterår 2027
Vi arbejder med
Forstå nervesystemet
Hvordan fungerer vores nervesystemer, og hvad sker der med vores evne til at tænke, kommunikere, samarbejde og træffe beslutninger, når vi bliver pressede?
Vi arbejder med nervesystemets betydning for vores reaktioner og handlemuligheder – både når vi er i balance, og når vi er under belastning.
Nervesystemer påvirker hinanden
Stemninger og tilstande smitter. Vi undersøger, hvordan vores nervesystemer påvirker hinanden i relationer, og hvordan du som leder kan være med til at skabe mere ro, tryghed og regulering omkring dig.
Tydelig og empatisk ledelse
På forløbet arbejder vi med, hvordan tydelighed og empati kan være medspillere frem for modsætninger.
Som leder skal du kunne sætte retning, stille krav, træffe beslutninger, rammesætte og afgrænse dig. Samtidig skal du kunne bevare kontakten og nysgerrigheden på det menneske, du står overfor.
Dynamikker i grupper
Hvad sker der i en medarbejdergruppe, når presset stiger? Hvordan opstår og vedligeholdes bestemte stemninger, konflikter og reaktionsmønstre? Og hvordan kan du som leder få øje på dynamikkerne og arbejde bevidst med dem?
At lede med bevidsthed om nervesystemet
Vi omsætter viden til ledelsespraksis og arbejder med, hvordan du kan bruge din bevidsthed om eget og andres nervesystem i blandt andet svære samtaler, konflikter, forandringer, rammesætning og samarbejde.
Hvordan kan du være tydelig uden at skabe unødig utryghed? Hvordan kan du møde andre med empati og samtidig passe på dine egne grænser?
Bæredygtighed i lederrollen
Relationelt arbejde kræver noget af os. Vi undersøger, hvordan du kan passe på din egen kapacitet og samtidig bidrage til en arbejdspladskultur, hvor der er plads til både faglighed, menneskelighed og arbejdsglæde.
Et udviklingsforløb – ikke kun kursusdage
Lederseminaret består i alt af 3 fysiske dage og 2 online møder
Forløbet starter med to sammenhængende fysiske kursusdage.
Herefter følger en praksisperiode på ca. halvanden måned, hvor deltagerne afprøver forståelser og redskaber i deres egen ledelseshverdag.
Deltagerne bliver en del af mindre læringsteams på 3–4 ledere, som mødes online og arbejder med et worksheet, refleksionsopgaver og konkrete dilemmaer fra egen praksis.
Undervejs afholdes desuden en fælles online Q&A med Anne-Marie Clement og Christina Abildgaard, hvor erfaringer og spørgsmål fra deltagernes egen ledelsespraksis bringes ind.
Forløbet afsluttes med en tredje fysisk kursusdag, hvor vi samler erfaringerne, bygger videre på læringen og arbejder med, hvordan den nervesystembaserede forståelse kan forankres i den enkeltes lederskab og organisation.
Undervisere
Annemarie Clement Specialist i nervesystemer, psykoterapeut og biologisk traumeterapeut.
Christina Abildgaard Pædagogisk konsulent, socialpædagog, Marte Meo-supervisor og certificeret nervesystemterapeut.
Vælg mellem København og Aarhus i 2027
København – forår 2027
Fysiske undervisningsdage
15. og 16. april samt 1. juni 2027 Alle dage kl. 9.00–16.00.
Onlinemøder
-
april kl. 10.00–11.30: Netværksmøde
-
maj kl. 10.00–11.30: Q&A med Annemarie og Christina.
Aarhus – efterår 2027
Fysiske undervisningsdage
28. og 29. september samt 16. november 2027 Alle dage kl. 9.00–16.00.
Onlinemøder
-
oktober kl. 10.00–11.30: Netværksmøde
-
oktober kl. 10.00–11.30: Q&A med Annemarie og Christina.
De præcise adresser i København og Aarhus oplyses senere.
Pris og tilmelding
Deltagerpris: 9.500 kr. + moms
Prisen inkluderer tre fysiske kursusdage med fuld forplejning, undervisningsmaterialer, refleksions- og praksisopgaver, læringsteams,begge onlinemøder og deltagerbevis.
Tilmelding
Send din tilmelding til ca@christinaabildgaard.dk med følgende oplysninger:
-
Om du ønsker at deltage i København eller Aarhus.
-
Dit fulde navn, mailadresse, telefonnummer og stilling.
-
Arbejdspladsens eller institutionens navn.
-
Oplysning om, hvorvidt du selv betaler, eller betalingen sker via din arbejdsplads.
Ved betaling gennem arbejdspladsen skal du desuden oplyse faktureringsadresse, EAN-nummer og navn på en kontaktperson.
Tilmeldingen er bindende, når betalingen er modtaget.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et udviklingsforløb med faglig fordybelse, personlig indsigt og fællesskab med andre ledere.











