“Nu tæller jeg til tre… eeeen, toooooo, TRE!”
Sådan sagde min kære Mor indimellem til mig, da jeg var barn, og jeg synes det var SÅ irriterende…
Alligevel har jeg taget mig selv i at bruge samme ineffektive metode til mine børn, en dag hvor jeg var træt og frustreret…
Men hvorfor dur ‘en, to, treee’ ikke, når du vil have dit barn til at gøre det, du har bedt om?
Når vi tæller til tre, sætter vi fokus på tallene og barnet er derfor fokuseret på tallene.
Barnet gør det ikke for at drille, men fordi der er kun at plads til at fokusere på én ting ad gangen.
Samtidig bliver barnet nysgerrig på hvad der mon sker når Mor eller Far når til TRE?
Hvis der bliver talt i skrap tone og Mor eller Far tilmed ser vrede ud imens, er dette endnu en forhindring for, at barnet kan holde fokus på hvad det skal – barnet bliver nemlig utrygt og vi aktiverer hjernens kæmp, flygt eller frys, for at beskytte barnet og lukker ned for at kunne ‘høre efter’.
Grunden til at vi gik i gang med at tælle, var nok at barnet skulle komme hen til os, hente noget eller gøre noget bestemt.
I stedet skal vi sige HVAD vi gerne vil have barnet til gøre, og skabe fokus på dét.
Ord styrer vores hjerner – så hjælp dit barn med at kunne samarbejde med dig, ved at fokusere på det du bad om: at komme hen til dig, hente sine sko eller putte lego i kassen.
På denne måde giver du dit barn mulighed for at kunne samarbejde med dig (dermed ikke sagt til barnet vil) og barnet vil få mindre skældud.
Vil du have hjælp at skrue ned for skældud og op for dit barns selvværd,
er der hjælp at hente på mine online workshops her
Opfølgning:
Flere af mine skønne følgere har reageret på dette blogindlæg, da de netop mener at denne metode ‘virker’.
Det vil jeg gerne give mit svar til her:
Først skal vi definere hvad ‘virker’ vil sige… For ja, hvis ‘En – To – Tre’ siges i vrede toner, inklusiv en trussel som f.eks:
“Nu tæller jeg til tre, og så kommer du, ellers bliver jeg så gal/får du ingen fredagsslik/smider jeg din bamse i skraldespanden/ryger du ind på værelset …. En – Toooo – TREEE!”
Så ja – så får det de fleste børn til at makke ret, og det ‘virker’ nu og her…
(Og så er der vigtigheden om at børn har brig for logiske konsekvenser – men det bliver i et andet blogindlæg 😉 )
Problemet er effekten på den lange bane – den er ikke hensigtsmæssig for dit barn, barnets selvværd eller jeres relation.
Når et barn føler sig truet af en vred voksen bliver det usikker på sin værdi i relationen, til de voksne, der egentlig skulle passe på det.
Når barnet trues med at blive uelsket og ekskluderet fra flokken, kan vi aktivere en stressende overlevelsesangst i barnet.
Min pointe er at ja måske ‘virker’ metoden til at få barnet til at gøre det vi vil have det til nu og her, men på den lange bane ‘dur’ det ikke for barnet, da barnet lærer at det ikke kan stole på de nære voksne, hvilket gør barnet ængsteligt og utrygt.
Så jeg vil fortsat klart anbefale at skifte et vred En – Toooo – TREEE!” ud med en konkret guidning i, hvad barnet skal gøre.
Hvis man, som andre følgere beskriver, bruger tællingen til at være tydelig i hvornår legen slutter OG man taler i rolige toner, er det en helt anden snak og ja, så kan det godt ‘du’ til børn, da de så stadig vil være trygge i relationen.
For at kunne udvikle sig hensigtsmæssigt, skal børn have et solidt fundament af tillid og tryghed til de nære voksne.
VH Christina Abildgaard.