Sådan skaber du flere søskendekonflikter
– uden at ville det
De fleste forældre med mere end ét barn i huset, kender til søskendekonflikter.
De færreste forældre er begejstret for konflikterne…
Der er heldigvis en masse vi forældre kan gøre for at mindske konflikterne.
Og faktisk kan vi også komme til at optrappe konflikterne, uden vi ved det.
Måder forældre kan optrappe søskendekonflikter på:
🔴 Lave konkurrencer om først at få tøj på eller at komme først ud til bilen først
🔴 Tale dårligt om den anden søskende
🔴 Bruge ‘Alders-bebrejdelser’: “Du er den store, det burde du vide!”
Lad os kigge lidt mere på det og hvilke alternativer vi kan bruge
🔴 Om konkurrencer
Hvis vi er irriteret over at søskende er nøjeregnende og har millimeterdemokrati, er det måske fordi vi igangsætter konkurrencer.
Det kan være fristende at lave en konkurrence om morgenen om hvem der først får tøj på eller hvem der kommer hurtigst ud af døren, fordi tingene så glider lidt hurtigere.
I konkurrencer er der en taber og en vinder.
Ved at lave konkurrencer spiller børnene ud mod hinanden fordi der bliver en taber og en vinder.
Det kan skabe splid og konflikter.
Både i nuet nu og senere.
🟢 Alternativ:
→ Guid konkret det enkelte barn til hvad det skal gøre, i et tempo der passer til barnet.
→ Tilbyd hjælp efter behov og måske kan du opfordre søskende til at hjælpe hinanden.
→ Fortæl om noget spændende der skal ske, NÅR I er i bilen/cyklen
“Nu skal du tage din jakke på”
“Du har fået din jakke på – supergodt – du må gerne hjælpe din søster med hendes jakke, hvis du vil?”
“Nu skal vi ud til bilen og I må hver vælge en god snag vi skal høre på vejen”
“Når vi er kommet ud til cyklen skal jeg fortælle jer en historie om Peter Pirat”
🔴 Tale dårligt om den anden søskende
I frustration over det ene barn, kan vi komme til at tale negativt om det, mens en søsken hører det.
Når vi kommer til det, er vi rollemodeller for hvordan det er ok at omtale det barn, og barnet der lyttede kan nemt komme til at kopiere ordene og tonen.
🟢 Alternativ:
→ Vær opmærksom på når der er børneører til stede og gem frustrationen til du er alene eller der kun er voksenører tilstede
→ Tal venligt/fair til og om børnene og tal dem ‘op’ overfor hinanden
→ Hvis du kommer til at tale dårligt om et barn, foran det andet, så undskyld til det barn der hører det: “Det var ikke OK at jeg sagde sådan om din søster, det må du undskylde!”
🔴 Om ‘Alders-bebrejdelser’
I afmagt over at barnet gør noget, som vi mener at det burde vide bedre, kan vi komme til at bruge barnets placering i flokken imod barnet.
Så gør vi det ufedt at være den store og vi spiller børnene ud imod hinanden, med deres aldre.
🟢 Alternativ:
→ Gør barnet stolt af sin alder og placering i flokken, ved at italesætte når det gør det godt; “Du er en god storesøster når du *indsæt konkret handling*”
→ Hold dig til sagen, barnets alder irrelevant. Hvis der er noget barnet ikke kan håndtere, har det endnu ikke haft mulighed for at lære det – og så er dét din mission.
→ Børn kan ikke lære noget når de får skældud eller bliver bebrejdet. Vent med læring til I begge er kølet ned. Så bliver du samtidig en god rollemodel for at håndtere konflikter.
Kære forældre
Alle familier med mere end ét barn oplever søskendekonflikter og det er ok.
Faktisk kan vi vende søskendekonflikter til at blive mere konstruktive og mindre drænende.
Søskendekonflikter kan også være lærerige.
Du kan lære hvordan du styrker børnenes relation her:
Styrk søskenderelationen med redskaber fra foredraget her
Du får hjælp til:
✔ Forebyggelse af søskendekonflikter
✔ ’Brandslukning’ i søskendekonflikter
✔ Guide til at mindske søskendejalousi
✔ At finde fordele ved søskendekonflikter
Redskaberne er til forældre med børn i alderen 1 til 12 år, både biologiske og sammenbragte søskende.
Læs mere eller køb download her
Indlæg skrevet af og oplæg holdes af:
Christina Abildgaard
Familievejleder og Marte Meo supervisor