siger vi voksne nogle gange til børn – i den bedste mening!
Vi vil gerne hjælpe barnet af med den ubehagelige følelse, som det kan være, at være bange.
Vi vil så gerne gøre barnet trygt!
Desværre har det ikke den ønskede effekt, når vi forsøger at hjælpe barnet ved at sige ‘Du skal ikke være bange’ – tværtimod!
At være bange er en grundfølelse, som vi mennesker ikke selv kan styre.
Det er forskellige situationer der udløser, at vi bliver bange.
Det er langt fra altid at vi voksne bliver bange over det samme som børnene – men det gør ikke børnenes følelse ‘forkert’.
Når barnet er så dygtig at sætte ord på sin følelse, har det brug for at blive forstået.
Når vi siger: ‘Du skal ikke være bange’ kan barnet føle sig forkert.
Oveni kan det også være ‘ensomt’ at have en følelse som den voksne der skal passe på barnet ikke kan forstå.
Måske vil barnet ‘skrue op’ for følelsen, og reagere endnu kraftigere i jagten på at føle sig forstået.
Vi skal ikke at redigere i børns følelse.
Vi kan i stedet vise at vi godt kan se at barnet er bange, ved at sætte ord på barnet eller gentage hvad barnet har sagt:
‘Du er bange!’
Derefter kan vi så tilbyde vores hjælp og sige:
‘Jeg passer på dig!’
Når barnet mærker at du har forstået hvordan det har det, hjælper du dit barnet tilbage til at blive rolig igen.
Når du roligt italesætter at du passer på barnet, beroliger du barnets hjerne, og barnet har mulighed for at finde vejen til ikke at være bange mere.
Og det er netop ved at berolige barnet, at vi hjælper barnet med at håndtere følelsen af at være bange
Vil du have inspiration til at styrke selvværd hos børnene i dit liv, er du velkommen til at tilmelde dig gratis nyhedsbreve her:
☆ Til dagplejere/Private passere