Børn hører om corona-virus og bekymrer sig…
Vi voksne kan bedst hjælpe børnene ved at lytte til deres bekymring og tale med dem om det, der fylder i deres tanker.
Hvis vi (i bedste mening) slår det hen og siger at barnet ikke skal bekymre sig, kan bekymringen og tankerne vokse sig unødigt store, da barnet bliver ladt ‘alene’ med sin bekymring.
Når du tager dig tid til at høre hvad der reelt fylder i barnets tanker, kan du få afdramatiseret scenarier om ‘coronamonstre’, der måske har vokset sig urealistiske store, i barnets tanker.
Det handler om at finde balancen i at tage barnets bekymring alvorligt og samtidig få afdramatiseret det.
Du kan hjælpe barnet ved at:
ღ Lytte til barnet
ღ Acceptere og respektere de tanker og bekymringer barnet har
ღ Svare udramatisk på barnets spørgsmål (og svar kun på barnets spørgsmål)
ღ Fortælle at vi passer på ved at vaske hænder godt og blive hjemme
ღ Tale corona ’ned’ til en almindelig forkølelse, til barnet
ღ Tilpas mængden af information til barnet/alderen
Hvis barnet ikke er ‘Corona-bekymret’, så lad være med at tage emnet op.
Derudover kan vi forsøge at skåne børn for ’voksen-nyheder’ og minimere snakken om Covid 19, når der er børneører i nærheden.
Og bliv endelig ved med gøre dit eget barn trygt ved at kramme og holde i hånden.
Skrevet af Marte Meo supervisor og familievejleder Christina Abildgaard
Du kan få positiv inspiration til at styrke børnene i dit liv, på disse gratis nyhedsbreve: