Måder at støtte børns selvregulering
Børn bliver grebet af deres følelser.
Store brusende følelser, som vrede over ikke at må få løbecyklen eller uenighed i vaskefingre-køen på børnehavens badeværelse.
Når den voksne siger ‘Slap af!’, kunne den voksne lige så godt sige: ‘Tæl til 100 på elversprog!’
Barnet kan ikke selv finde tilbage til ro – funktionen i hjernen er endnu ikke moden til det.
Selvregulering, eller evnen til at håndtere sine følelser, er under udvikling hos det lille barn.
For at kunne lære at håndtere de store følelser og vende tilbage til et nervesystem i ro, har barnet brug for hjælp fra en voksen.
Børns selvregulering udvikles i trygt samspil med en rolig voksen.
I dagtilbud står personalet ofte i situationer, hvor et barn har brug for at blive reguleret og hjulpet tilbage til ro.
Hjælp til netop denne situation, får jeg ofte spørgsmål til, når jeg underviser pædagogisk personale:
“Jeg føler ikke jeg kan trænge ind til ham, hvordan hjælper jeg bedst et barn i affekt?”
For at støtte barnets udvikling af selvregulering skal de voksne:
- Kende til hjernens udvikling
- Vide hvordan man styrker børnenes selvregistrering
- Have konkrete redskaber til at møde barnet i følelsen, og ‘følge’ barnet omsorgsfuldt tilbage til ro
Om hjernens udvikling
Evnen til at regulere sine følelser er under udvikling igennem hele barndommen.
Hjernen er færdigmodnet midt i tyverne.
Når barnet er i alderen 0-6 år er evnen til at til at standse en følelse, behovsudsætte og berolige sig selv, umoden.
Funktionen sidder i frontal pandelapperne og sidst i børnehavealderen er barnet så småt i gang med at kunne selvregulere, i begrænset omfang.
Udlån af pandelapper
Når et barnet grebet af sine følelser, skal barnet ‘låne’ en voksens pandelapper, for at blive beroliget igen.
En voksen skal smitte med sin ro, for at barnet kan finde sin ro.
Hvis den voksne også er oppe i det røde felt, kan situationen eskalere og ende i konflikt.
Om selvregistrering
For at nå til at kunne regulere sine følelser, skal barnet registrere sig selv.
Altså mærke sig selv, både på ydersiden af kroppen og det mentale/følelsesmæssige på indersiden.
Børns selvregistrering støttes bla. ved at benævne barnets handling og følelser med indlevende toner.
På denne måde får barnet ord for følelser, imens det bliver reguleret af ansigtsmimik og beroligende, omsorgsfulde toner.
Ordene kan aldrig stå alene, da benævnelse, med ‘forkerte’ toner, for mange ord, eller forkerte ord, kan virke optrappende og utrygt hos barnet.
Den nonverbale ro er stærkest.
Om at støtte barnets selvregulering
Hvad vi tænker om barnet, ordene vi siger til barnet og hvordan vi siger dem, er afgørende for, om vi støtter barnets selvregulering.
Når vi har forståelse og respekt for barnets følelse, kan vi møde barnet omsorgsfuldt og tilbyde vores hjælp.
Den voksnes registrering af sin egen følelsesmæssige tilstand og evne til at regulere sig selv, har også stor betydning for om det lykkes at regulere barnet.
En urolig/presset voksen, har ingen ro at dele ud af.
Når den voksne er i ro og barnet modtager hjælp, til at finde tilbage til ro, er det samtidig i gang med at ‘bygge veje’ til at barnet kan overtage reguleringen selv.
Jo flere positive erfaringer et barn har med at blive hjulpet tilbage til ro, jo bedre modnes selvreguleringsevnen.
På oplægget ‘Støt børns selvregulering’ får pædagogisk personale redskaber til at støtte børns følelsesmæssige udvikling og hjælpe børnene i dagtilbud tilbage til ro
Læs mere om oplægget her
Vi går i dybden med redskaberne og omsætter ‘kold teori’ til ‘varm praksis’ så effekten kan mærkes hos børnene og personalet.
Oplægget kan bookes til en pædagogisk dag, med Marte Meo supervisor Christina Abildgaard, ved at skrive til ca@christinaabildgaard.dk