Børnevenlige samlinger i dagtilbud
– Er samlinger for børnenes eller for de voksnes skyld?
I mange dagtilbud er samlinger en fast del af hverdagen.
Samlingerne bliver ofte brugt som et fast holdepunkt på dagen, hvor børn og voksne samles, synger, taler om vejret og måske øver sig i at tale foran en flok.
Der kan være mange gode elementer i en samling.
Desværre kan der også være børn der ‘slår sig’ på samlingerne, fordi kravene om at sidde stille, vente og lytte er langt over barnets mulighed for at opfylde kravet.
Det kan du høre mere om i videoklippet herunder
(Klippet er et uddrag fra videooplægget ‘Styrk Børns 4 S’er – Selvværd, Selvtillid, Selvregistrering og Selvregulering’ find det her)
(læs videre under videoen)
Hvordan sikrer vi at samlingerne er for børnenes skyld og ikke de voksnes skyld?
I personalegruppen skal vi blive ved med at spørge hinanden: Hvorfor laver vi samlinger her hos os?
Hvis svarene mest går på:
“Fordi det plejer vi”
“Det er for at vi kan lave pædagogiske aktiviteter”
“Det er fordi børnene skal øve turtagning”
– Så er det tiden at få taget aktivt stilling til samlingerne, for så er samlingerne mest for de voksnes skyld og ikke for børnenes.
Vi skal arbejde med at justere rammerne for samlingerne, så de passer til de børn vi har nu.
Vi kan også overveje at gøre samlingerne frivillige…
Kan man gøre samlinger i dagtilbud frivillige?
Ja det kan man – og herunder kan du høre om erfaringerne fra en vuggestue, der netop har gjort kl 9-frugt og samlinger frivillige.
Pædagogisk oplæg: ‘Børnevenlige samlinger’
På oplægget ‘Børnevenlige samlinger’ hjælper jeg personalet i børnehave og/eller vuggestue til at optimere deres samlinger.
Vi ‘ryster vi posen’, kigger på strukturen for nuværende samlinger, kigger på hvilke værdier vi har og hvad vi gerne vil tilbyde børnene af udviklingsmuligheder i forbindelse med samlingen.
Derefter justerer vi på hverdagsstrukturen, så den netop afspejler husets pædagogik i praksis og passer til børnene i huset.
Oplægget kan bookes ved at tage kontakt til ca@christinaabildgaard.dk
Læs om pædagogisk oplæg her
eller den virtuelle model:
Find videooplæg til dagtilbud, der bla. beskæftiger sig med ‘Børnevenlige samlinger’ her: ‘Styrk børns 4 S’er’