Sig ikke ‘Nej’ – vis vej
‘NEEEJ!’ hører man den voksne brøle…
Barnet bliver lidt forskrækket, men fortsætter med at pille jord ud på gulvet fra potteplanten…
Et ‘Nej’ eller ‘Stop’ kan være en svær kode at knække for et barn…
Nogle gange vil barnet fortsætte med dét, det ikke må – ofte til stor frustration for de voksne.
Hvis barnet ikke har forstået hvad vi vil have det til, kan den voksne tolke det som at barnet ikke ‘hører efter’
I stedet kan vi tænke, at vi måske ikke har givet barnet chancen for at gøre som vi beder det om, når det ikke kan omkode, hvad vi egentlig vil have det til.
Barnet vil vide: ‘Hvad må jeg så?’
Som udgangspunkt, vil børn rigtig gerne samarbejde med os – hvis de forstår hvad de kan samarbejde med os om.
Både små og større børn, har indimellem brug for at blive hjulpet på rette vej, og få afvide hvad der er ok og acceptabelt at gøre i en bestemt situation.
Særligt hvis barnet er ‘oppe at køre’, meget begejstret eller meget vred, er der endnu mindre mulighed for at
barnat kan udtænke en ny konstruktiv strategi for hvad det skal gøre.
Barnet har brug for at du viser vej – helt konkret.
Vi gør os selv, og børnene en kæmpe tjeneste ved at fuldføre sætningen med en handleanvising efter et ‘Nej’, eller helt udelade det.
Fortæl hvad barnet skal gøre i stedet for og vis vejen:
- Du må gå på fortorvet
- Du skal blive stående på måtten foran døren
- Du må løbe på græsset udenfor
- Du må banke på denne pude med klodsen
Det kan være udfordrende at omformulere os, inden der flyver et ‘Nej’ eller ‘Stop’ ud af munden på os, eller at sørge for at det følges op af hvad barnet skal gøre i stedet – men det er faktisk sjovt at lege med og øve sig på!
Bonussen vil være, at dit barn vil opleve at få mindre skældud og I vil få færre konflikter.
Vil du have flere ‘Alternativer til skældud’, finder du dem på online workshop her