MADPAKKER!
Man kan vælge at hade de Madpakker…
Alligevel er madpakkerne en fast og uundgåelig hverdagsrutine i mange børnefamilier.
Og hverdagen banker på nu her efter sommerferien…
Mine børn skal også have madpakker med i skole, og har jeg besluttet at
JEG ELSKER (stadig) AT SMØRE MADPAKKER!
Det har været en rigtig god beslutning og et godt fokus for mig – da det faktisk gør det mindre ‘tungt’ når madpakkerne smøres om aftenen eller om morgenen.
Vi skaber vores verden, med vores valg fokus…
Når nu madpakkerne alligevel er en del af hverdagen, kan vi jo vælge at gøre det til en del af hverdagen der giver god energi, i stedet for at stjæle energi.
Med et positivt fokus på madpakker – bliver madpakker en velkommen del af hverdagen og én sur opgave mindre.
Med lidt kreativitet puttet i madpakken, bliver den sjovere at lave, og er en forlænger af kærligheden til børnene.
Måske er det min indre ‘ur-mor’, det har en god følelse af, at sende en god madpakke med mine børn, så jeg ved de får mad der nærer dem.
Her er enkle idéer til at gøre madpakken sjovere at lave og sjovere at åbne:
• Læg en serviet i bunden med et motiv dit barn kan lide
• Pak maden ind i film/vitawrap, så man kan se indholdet og farverne
• Skær rugbrødsmadder i trekanter
• Lav en simpel pastasalat, evt med rester fra aftensmaden
• Lav en wrap med ost og skinke
• Lav snacks pakket i film af f.eks:
o Grøntsagsstave i 3 farver
o Rugfras
o Abrikoser/rosiner
o Vindruer/bær
o Lille bøtte ned div frø/nødder
o En kiks
o Et æg
o Tortellini
o Melon i tern
Spørg hvad dit barn kan lide at få med i madpakken.
Vi kan jo lige så godt lave noget børnene kan lide, i stedet for at de smider det ud og ikke får mad i løbet af dagen.
Inviter dit barn med til at lave sin madpakke.
Her er en oplagt hyggestund omkring opgaven, hvor barnet oplever ejerskab og selvstændighed (og opdager at madpakker ikke smører sig selv.)
Når jeg kigger i madpakken og lukker den, nyder jeg følelsen af at have gjort noget godt for mine børn på forskud.
Jeg nyder at de får en god madpakke med sig, som jeg også selv gerne ville åbne.
Ja, ja Christina – det lyder meget smukt!
Er det altid idyllisk hos dig med de madpakker???
Ok, indrømmet – nogle gange glemmer jeg, at jeg har besluttet at elske at smøre madpakker!
Et par dage kan jeg måske glemme det, og den gode energi omkring madpakkernen daler.
Så bliver jeg så glad, når jeg igen får mindet mig selv om, at jeg VIL elske at smøre madpakker!
Det giver mig nemlig god energi og en bedre stemning i familien.
Vil du være med til at beslutte at ELSKE AT SMØRE MADPAKKE?
– Så er du velkommen ombord!
VH Christina Abildgaard