Når børn ikke ‘hører efter’, er det nogle gange fordi vi ikke har givet dem muligheden for at forstå hvad vi vil have dem til at gøre…
Nogle gange flyver der storme af ‘IKKE’er omkring ørerne på børn…
- “Du må ikke larme”
- “Du må ikke smaske”
- “Du må ikke løbe”
Alligevel bliver barnet ved med at gøre det samme, som vi lige har sagt at det ikke måtte
og vi voksne undrer os over at barnet ikke hører efter?
Hvorfor?
Fordi hjernen kan ikke ‘ikke’
Et barn hører de meningsbærende ord i en sætning: larme, smaske og løbe, og tænker “TJEK – det er netop det jeg gør!”
Når vi putter et trylleord som ‘ikke’ ned i en sætning, betyder sætningen pludselig det modsatte af, hvor ordene betyder.
Det betyder at vi serverer en krypteret rebus for et barn, og forventer at det selv kan gætte, hvad det så skal gøre i stedet.
Hvis vores ansigt tilmed er snørret vredt sammen, bliver barnet utrygt og har endnu sværere ved at høre vores ord – det læser vores vrede og bliver utryg i stedet.
Den gode børnesang fra Omsen og Momsen rammer spot on på børnenes vinkel:
“Men hvad må vi såååå?”
Hvis vi voksne er konkrete i vores formulering om hvad barnet må/skal gøre, er der meget større chance for at barnet kan/vil gøre som vi beder det om.
- “Du må tale lavere”
- “Du skal lukke munden når du tygger”
- “Du skal gå, når vi er i svømmehallen”
Så giver vi barnet en chance for at samarbejde – dermed ikke sagt, at barnet er med på den, men så har vi dog gjort os tydelige i vores forventning.
Få redskaber til at skrue ned for skældud og op for selvværd hos dig barn, på online workshop her
