Nogle børn elsker nytårsaften – andre børn hader nytårsaften!
Nytårsaften er fuld af uforudsigelighed og ser anderledes ud.
Der er udklædning, fyrværkeri, larm og voksne der opfører sig anderledes end de plejer…(!)
Mange børn er bange nytårsaften, for det kan virke skræmmende og truende – og det er en helt naturlig reaktion hos mennesker at blive bange i sådanne situationer.
– At blive bange og kunne fjerne sig fra det truende, er faktisk grunden til at vi mennesker er overlevet som art.
Reaktionerne hos barnet kan være meget forskellige:
- Barnet nægter at tage tøjet på/komme med/sidde på dén stol/spise af dén tallerken
- Barnet er tilbagetrukket/gemmer sig
- Barnet er i flere konflikter med dig/søskende/vennerne (og sig selv)
- Barnet vil søge dig mere og være fysisk tæt på dig
Alt sammen kan være et tegn på at dit barn er utrygt eller bange og har brug for din hjælp.
‘Du skal ikke være bange!’
siger vi forældre nogle gange – i den bedste mening!
Vi vil gerne hjælpe vores barn af med den ubehagelige følelse, som det jo er at være bange.
Vi vil så gerne gøre vores barn trygt!
Vi vil så gerne gøre vores barn trygt!
Desværre har det ikke den ønskede effekt, når vi forsøger at hjælpe vores barn ved at sige ‘Du skal ikke være bange’ – tværtimod!
Hvis dit barn er utryg og bange nytårsaften er det ok!
Så har det brug for dig.
Dit barn har brug for at være i sikkerhed hos dig.
Lyt til dit barn.
Se dit barns reaktioner.
Dit barn ved hvordan det har det og vi skal ikke forsøge at redigere i barnets følelser, ved at afvise følelsen med: ‘Nej, du skal da ikke være bange!’
Når vi afviser følelsen kan barnet opleve, at det er en forkert følelse barnet har – og dermed kan barnet føle sig forkert.
Oveni kan det også være ‘ensomt’ at have en følelse som Mor eller Far ikke kan forstå.
Måske vil dit barn ‘skrue op’ for følelsen, og reagere endnu kraftigere i jagten på at føle sig forstået og få din hjælp.
Nytårsaften kan være overvældende og skræmmende med alle de indtyk af lys og lyde og samtidig er barnet måske længere oppe end normalt, og dermed mere træt og påvirkelig.
Vi skal ikke at redigere i vores børns følelser.
Vi kan i stedet vise at vi har set hvordan at barnet har det, ved at sætte ord på barnet:
‘Jeg tror du er bange!’
Derefter kan vi tilbyde vores hjælp og sige:
‘Jeg passer på dig!’
‘Vi to kan lige holde en pause fra festen herinde på værelset’
‘Hvis du har lyst til at se raketter inde fra vinduet, er det ok, jeg bliver inde hos dig!’
Når barnet mærker at du har forstået hvordan det har det, hjælper du dit barn.
Når du oveni viser at du passer på barnet, beroliger du barnet, der finder roen, sammen med dig.
Og det er jo netop at berolige vores børn, vi forældre ønsker.
Godt nytår – til alle, på hvert sit niveau!
