Pædagogiske oplæg og workshops med Christina Abildgaard
Sæt fokus på kerneopgaven i institutionen: Kvalitetskontakt!
Zoom ind på anerkendelse i praksis, på et pædagogisk oplæg eller en pædagogisk dag
sammen med Marte Meo supervisor Christina Abildgaard.
Pædagogiske oplæg – op til 2,5 timer
Mulige emner:
- Boost børns Selvværd – Selvværdet er fundamentet for barnets udvikling. Få viden om, og brugbare redskaber til at styrke, både børnenes selvværd og selvtillid.
- Alternativer til skældud i daginstitutionen – Skældud er den ’hemmelige’ pædagogik! Workshoppen her sætter fokus på skældud og giver alternativer til skældud ved bl.a. positiv selvledelse og at give børnene positive anvisninger, inden det bliver til skældud.
- Glad Mad i daginstitutionen – Ikke et foredrag om HVAD vi spiser, men HVORDAN. Har jeres kostpolitik kun fokus på mad og sukkerpolitik eller også pædagogikken omkring bordet? Få redskaber til mere ro, mad og hygge ved bordet i daginstitutionen.
- Kvalitetskontakt i daginstitutionen – Med fokus på den grundlæggende men vigtige relationelle kvalitetskontakt i hverdagen i daginstituionen f.eks.; den god modtagelse, ansigt-til-ansigt tid og positiv ledelse i samling og ved spisebordet.
- Marte Meo i daginstitutionen – En kort introduktion til denne effektive metode, der skaber positive forandringer i relationer og der giver redskaber til at kommunikere udviklingsstøttende og anderkendende – i praksis.
- ‘Boost din PædagogiskePower’ – En anderledes interaktiv temaften. Det skønne pædagogiske personale, der gør et fantastisk stykke arbejde hver dag bliver styrket. Her bliver personalet anerkendt og får et positivt energiboost.
- Læs & forstå det særligt sensitive barn – Hvordan mon det føles at blive overstimuleret? Hvad kan barnet blive overstimuleret af og hvad kan vi voksne gøre for at støtte barnet og give barnet strategier – konkrete strategier til opbygningen af en overskuelig hverdag, både i planlægning og fysisk indretning, for det sensitive barn, der ellers er udfordret i en sansefuld hverdag.
Pædagogisk dag/workshop – op til 7 timer
Mulige emner:
- Introduktion til Marte Meo – Marte Meo er anerkendelse i praksis.
Marte Meo er både en videobaseret metode, der forbedrer samspil, samt en række konkrete kommunikationsprincipper, der tilsammen er udviklingsstøttende. Få en konkret introduktion til hvordan man bruger Marte Meo i hverdagen, med masser af praksiseksempler og overførsel til deltagernes egen hverdagspraksis i institutionen.
- Kvalitetskontakt i øjenhøjde med børn, forældre og kollegaer
’Kontaktgaranti’ og ’kvalitetskontakt’ er nøgleordene på denne pædagogiske dag, hvor relationerne er i fokus. Med afsæt i Marte Meo og NLP dykker vi ned i den verbale – og nonverbale kommunikation, og får redskaber til at kommunikere relationsstyrkende og med et positivt forandringsfokus.
- Læs & forstå det særligt sensitive barn
Med fokus på kommunikation, motorik og indretning tager vi et kig ind i sensitive børns verdensopfattelse. Der er rigtig mange vigtige småjusteringer vi kan gøre i hverdagen i daginstitutionen, for at skabe højere trivsel for sensitive børn, der er udfordret i en sansefuld hverdag. Redskaberne i denne pædagogiske dag er relevante til alle børn.
- Skæld MINDRE ud i institutionen – Workshop med Erik Sigsgaard & Christina Abildgaard
Skældud skrives og tales der ikke meget om. Dette tabu kan forhindre pædagogisk personale i at arbejde fagligt med denne vigtige del af pædagogikken i institutionen. Denne workshop sætter fokus på skældud og ikke-skældud og på hvordan pædagogisk personale kan arbejde bevidst med alternativer til skældud. Workshoppen veksler imellem teori, fortællinger og øvelser, der inddrager deltagerne og gør indholdet relevant og anvendeligt til hverdagen i institutionen.
Du er velkommen til at kontakte mig for at høre mere om muligheden for at booke et oplæg eller en workshop til din institution.
På mail: info@martemeoterapeuten.dk eller telefon: 53772933