Hvornår har du ATA-tid med dit barn?
Altså: Ansigt-Til-Ansigt-tid?
Vi ved det jo godt – vi skal være nærværende med vores børn…
Men hvorfor er der så meget fokus på det?
Fordi det er centralt for dit barns positive udvikling.
Børn har brug for voksne der er opmærksomme på dem, viser at de kan lide at være sammen med dem og voksne der tilvælger tid med barnet.
Den travle hverdag i børnefamilien kan blive spist op af tøjvask, indkøb osv. – Hvis vi tillader det.
Vi kan også aktivt vælge at tage tiden til at være AnsigtTilAnsigt med vores barn, måske bare 10 minutter.
10 minutter, hvor vi fortæller vores barn:
“NU er det bare os to!
Selvom min telefon bibber og dytter, lader jeg den være fordi DU er meget vigtigere for mig, lille skat!”
Jeg kan selv nogle gange synes at det er smart både at være sammen med mine børn OG skære salat OG tjekke facebook imens – men i virkeligheden gør jeg ikke rigtig nogen af tingene alligevel…
Lad os sammen være mere opmærksomme på, hvor vigtigt der et for vores børn, at de mærker at de er det vigtigste i vores liv.
Put ATA-tid ind i jeres hverdag, på den måde det kan lade sig gøre for jer!
Find en form så hvert barn i familien får noget ATA-tid med en forælder hver dag.
Bare lidt tid er også godt!
Tag dig tid til at nyde dit barns ansigt idag!
Få flere redskaber til at styrke dit barns selvværd på online workshop: ‘Boost dit barns selvværd’