Workshop til dig, der arbejder med mennesker

 

En relationsarbejders vigtigste redskab er: Dig selv!

Som omsorgspersonale giver du omsorg i store mængder, og hver dag gør du en forskel for mange mennesker. Derfor er det vigtigt også at give dig selv omsorg, så du ikke brænder ud.

På workshoppen sætter vi fokus på, hvordan du passer godt på dig selv og sørger for at tanke dig selv op. Du går derfra med konkrete redskaber, som du kan bruge resten af dit arbejdsliv.

 

Din kommunikation er afgørende for kvaliteten af dit arbejde

‘What you give is what you get’ – udsagnet gør sig også gældende, når det handler om den måde, du kommunikerer på.

På workshoppen får du redskaber til at bruge dit ansigt og dit kropssprog, så du både vækker tillid og får god energi retur fra dine kolleger, dine borgere og alle andre, du gør en forskel for.

 

En workshop med stressforebyggende effekt

 

På workshoppen får du:

  • Redskaber til at passe på dig selv i relationsarbejdet
  • Viden om effektfuld verbal- og nonverbal kommunikation
  • Redskaber til tillidsvækkende kommunikation og kvalitetskontakt
  • Mere energi til dit job (…og dermed også mere energi til dit privatliv)

 

Se hvad deltagerne siger om workshoppen her

Emnerne på workshoppen er bl.a.

  • Effekt af ansigtsudtryk: Blikkontakt/fravær af blikkontakt, smil og brug af øjenbryn
  • At nære sine faglige- og fritidsenergidepoter
  • At arbejde med relationer, påvirker os som mennesker
  • At erstatte den ‘Svære samtale’ med den ‘Omsorgsfulde samtale’ – ord skaber virkelighed
  • Et ‘Bæredygtigt relationsarbejde’ – om at vedligeholde sin arbejdsglæde

 

Selvomsorg:

Den mest sundhedsskadelige branche er den, hvor mennesker arbejder med mennesker. Der er øget risiko for udbrændthed og depression. Paradoksalt nok er netop dette arbejdsfelt, der handler om menneskers følelser og betydningen af interaktion mellem mennesker, ramt at et tabu, når det handler om, hvordan personalet selv bliver påvirket af det krævende relationelle arbejde.*

På denne workshop vil vi øve, hvordan vi passer på os selv i det relationelle arbejde, og hvordan vi sørger for at tanke os selv op, f.eks. gennem øvelser, der definerer dit opladningsmode og fremhæver dine styrker.

 

 

Kvalitetskommunikation:

På workshoppen lærer du at levere relationelt arbejde med endnu højere kvalitet, da vi fokuserer på ‘kvalitetskontakt’. Du får redskaber til at bruge dit kropssprog til bevidst at skabe tillid hos de mennesker, du arbejder med, samt til forældre og pårørende.

Vi arbejder med konkrete eksempler på, hvordan vi kickstarter en relation, og hvordan afholder vi en ‘omsorgsfuld samtale’, der ellers har potentiale til at blive en ‘svær samtale’ ved at bruge en positiv forventning, tune kroppen ind på ro og bruge effektive kommunikationsteknikker.

Kvalitetskommunikation skaber kvalitetsrelationer

 

Læs blog om ‘Bæredygtigt relationsarbejde her

Hvem er workshoppen til?

Denne workshop er for alle der arbejder med mennesker og gerne vil klædes på til at skabe et bæredygtigt relationsrabejde med høj kvalitet:

  • Børnehaver
  • Vuggestuer
  • Skoler
  • Plejecenter
  • Hospitalsafdelinger
  • Sundhedsplejen
  • Døgninstitutioner
  • Tandplejen
  • Fysio- og Ergoterapeuter og kiropraktorer
  • Lægepraksis
  • Dagplejen
  • Plejefamilier

Underviser

Marte Meo supervisor Christina Abildgaard har lavet workshops for pædagoger, plejeforældre, forældre, tandlæger og dagplejere (bl.a. sammen med Erik Sigsgaard) – altid med fokus på den positive og udviklende relation – for begge parter.

Christina vil guide os igennem en dag med tips og tricks til tillidsvækkende kommunikation og ‘tag-selv-skulderklap’.

www.christinaabildgaard.dk

 

Deltagerne på workshoppen får et positivt energiboost til sig selv og sit job

 

Hør om muligheden for at booke denne workshop/tamadag ved at kontakte Christina Abildgaard her